RONDA 350
RONDA 350 er en meget robust og kompakt støvsuger med indbygget pumpe til kontinuerlig drift og udpumpning af opsuget væske. Maskinen er velegnet til opsugning af større mængder af såvel rent vand som smudsigt vand med et mindre indhold af slidende partikler. Maskinen er ideel til skadeservice, i byggebranchen, til opsugning af kølevand fra diamantboring/ skæring m.m.
RONDA 350 filtrerer den opsugede væske i filtersækken og partikler større end 1,0 mm tilbageholdes, mens resten pumpes videre. Filtersækken kan tømmes og genbruges. Maskinen er desuden udstyret med et vaskbart polyesterfilter, som beskytter motortoppen og arbejdsmiljøet, hvis der suges fint støv op, som ikke er opslammet i væske. Ved opsugning af snavset vand fra betonbearbejdning og i forbindelse med skadessanering, opstår der ofte meget skum i beholderen.
RONDA 350 har en nyudviklet flydeventilkonstruktion, som bevirker, at denne skumdannelse kan udgøre op mod halvdelen af beholdervolumen uden risiko for, at skummet trænger op i filter og motor.
- Heavy duty oliekølet dykpumpe
- Termosikring af pumpe
- Kontinuerlig pumpning af væske (maks.130 l/min.)
- Vaskbart polyester filter i klasse M
- Handy, kompakt og let at transportere
- Robust kørestel
- Kraftig sugemotor
- Lavt støjniveau
- Tilbageholder selv fine partikler
- Integreret rørparkering
- DOWNLOADS
- PRODUKTFAKTA
Strømtilslutning | 230 V. |
Motor ydelse | 1200 W. |
Sugeeffekt | Max 285 W. |
Sugeevne | Max 2450 mmVs |
Luftgennemstrøm | 58 ltr./sek. |
Ledning | 8 m. |
Beholderstørrelse | 30 ltr. |
Lydniveau | 70 dB(A) |
Dimensioner | 1000 x 575 x 590 mm. |
Vægt | 35 kg. |